Kun halvdelen af alle magtanvendelser på specialskoler bliver indberettet, viser en ny undersøgelse. Eksperter peger på en uklar lovgivning som årsag og kræver ændring, da det har negative konsekvenser for børn og ansatte.
Skrevet af Maria Volf Jensen og Julie Kærgaard Nyrup
Foto: Maria Volf Jensen
Første del af Leas dagbog
Klokken er 8 om morgenen. Noa er lige ankommet til skolen. Han er urolig og forstyrrer de andre børn. Han har svært ved, hvordan han lige skal starte dagen, og han bliver udadreagerende. Min erfaring siger, at det ender med skade på de andre børn og personale. For at passe på de andre, må jeg forsøge at få ham ind på sit rum, ved at jeg med et greb i begge hans arme, legende bærer ham derind. Hvis jeg går fra ham, har jeg ikke en kollega, som har tid til at se efter ham. Han vil også skulle forhindres i at gå ind og forstyrre de andre børn. Derfor er det ikke muligt for mig at indberette, at jeg lige har været nødt til at lave en magtanvendelse.
Lea er i gang med at uddanne sig til pædagog og har sin første praktik på en specialskole i Midtjylland. I denne artikel deler vi uddrag fra Leas dagbog, som hun har udfyldt fra en almindelig hverdag på specialskolen.
Af hensyn til de involveredes privatliv optræder både Lea, Noa og andre børn i artiklen med fiktive navne.
Mangelfuld lovgivning om magtanvendelser
Kun halvdelen af alle magtanvendelser på specialskoler er blevet indberettet den seneste måned. Det viser en ny undersøgelse blandt ansatte på specialskoler i hele landet.
Specialskoler hører under folkeskoleloven, der ikke stiller direkte krav til indberetning af magtanvendelser. Den nuværende lovgivning siger nemlig, at man bør indberette magtanvendelser. Det betyder, at lærere og pædagoger ikke er forpligtet til at registrere, når de bruger fysisk magt. Kommunerne kan dog vælge at indføre egne lokale retningslinjer. Derfor er der ikke ensartede regler for, hvordan kommunerne håndterer indberetninger af magtanvendelser.
De nuværende regler på området består primært af folkeskoleloven, straffeloven og barnets lov. Problemet er dog, at reglerne er uklare. Det mener Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet. Han mener, at lovgivningen om magtanvendelse på specialskoler og i specialundervisningen er mangelfuld.
“Man bliver ikke klogere ved at slå op i folkeskoleloven eller ministerens bekendtgørelse for fremme af god orden i folkeskolen.”
Anita Klindt er uddannet jurist, som udover at have stort kendskab til lovgivningen på området er selvstændig konsulent, der underviser og opkvalificerer ledelse og medarbejdere om b.la. magtanvendelser.
“Vi har ikke et regelsæt, der går ind og regulerer typen af magtanvendelser på specialskoleområdet. Der er ikke en ramme, der går ind og siger, at det er sådan, det skal fungere,” fortæller hun.
Tillidsbaseret tilsynspligt i kommunerne
Ifølge Anita Klindt kan man dog godt placere en del af ansvaret hos kommunerne:
“Vi har fået en ny hovedlov, der hedder Barnets lov. I paragraf 9 har vi en tilsynsparagraf, hvor man siger, at kommunerne helt overordnet har et ansvar for at føre tilsyn med alle de børn, der opholder sig i kommunen.”
Hun fortæller, at kommunerne har et ansvar for at føre tilsyn, men at man kan risikere, at det bliver et tillidsbaseret tilsyn. Det betyder, at de manglende procedurer i lovteksten gør, at kommunerne kan overlade ansvaret til skolelederne.
Tilsynspligt betyder, at kommunen har retten til at sige, at de har tillid til deres ledere, og de er sikre på, at de kommer og fortæller, hvis der er et problem på området.
“Hvis det er et lovkrav, vil det betyde, at kommunalbestyrelsen skal have lavet nogle faste procedurer med henblik på at kunne evaluere på bagkant,” siger Anita Klindt.
I et længere skriftligt svar skriver Børne- og Undervisningsministeriet, at der ikke findes udtrykkelige bestemmelser i folkeskoleloven eller ordensbekendtgørelsen vedr. magtanvendelse over for elever, herunder krav om dokumentation og indberetning. Derfor er det op til kommunerne og de enkelte skoler at udarbejde regler for denne dokumentation.
Børnenes retssikkerhed lider et knæk
Skolerne er overladt til sig selv, og der er ingen myndighed, som de skal sende indberetningerne til, siger Martin Vestergaard Andersen.
Som ejer af Practica.dk sparer og uddanner han omkring reglerne for magtanvendelse på børne-, unge- og voksenområdet.
“Det vil give god mening med en procedure, hvor man kan lave et læringsredskab af indberetningerne, som man gør med voksenansvarsloven, der gælder for anbragte børn og unge. Det giver anledning til, at man kan analysere og reflektere på bagkant,” fortæller han.
Ifølge Martin Vestergaard Andersen lider børnenes retssikkerhed et knæk.
“Når en magtanvendelse ikke bliver indberettet, bliver det meget svært for både børn og forældre at klage. Det betyder, at der ikke er et fundament for at kunne klage. Derfor er det vigtigt med en klar retspraksis, som gør det muligt.”
Martin Vestergaard Andersen mener, at der er et enormt mørketal i tråd med det, som vores undersøgelse har dokumenteret. Han pointerer, at det er for børnenes skyld, at man bør have faste procedurer på området, så barnets retssikkerhed ikke afhænger af tilfældigheder.
En anden problematik, som opstår af ved den uklare lovgivning, er tilsynsmulighederne. For Jørn Vestergaard er konsekvensen tydelig.
“Hvis ikke man har sat det i system, så bliver der ikke mulighed for, at man systematisk følger op på de episoder, der har været. Det er ikke engang sikkert, at ledelsen bliver klar over, at der har været en problemstilling,” siger han.
Vi præsenterer den nuværende lovgivning for Lea, der er pædagogstuderende. Til det siger hun:
“Jeg synes, at det er vildt problematisk, at der ikke bliver ført tilsyn. Hvis man vil have en bedre normering eller flere ressourcer, så skal ledelsen kunne se, at der er behov for det.”
Anden del af Leas dagbog
Det er nu en halv time senere. Klokken er 8:30 og Noa forsøger at gå ud af sit rum. Han vil ind til Birk, som er en anden elev. Jeg forklarer Noa, at Birk laver lektier, så vi skal ikke forstyrre ham. Min erfaring siger, at når Noa vil ind til Birk, er det for at slå eller råbe ad ham. Derfor vælger jeg at spærre vejen for ham, ved at jeg sætter mig foran døren. Med en stille hånd giver jeg Noa et klem. Jeg har stadig halvanden time alene med ham og kan derfor heller ikke indberette denne magtanvendelse.
Aktindsigter og spørgeskema
For at afdække omfanget af problemet har vi søgt aktindsigt i antallet af indberettede magtanvendelser hos de 71 kommuner med specialskoler. Ikke alle kommuner driver egne specialskoler.
Vi har også sendt et spørgeskema ud til alle specialskoler i landet for at indsamle data.
Spørgeskemaet blev sendt til samtlige specialskoler. I alt modtog vi svar fra 220 pædagoger og lærere på specialskolerne. Respondenterne er geografisk repræsenteret fra hele landet.
I over en måned har vi været i dialog med kommunerne. Nogle kommuner afviste straks vores anmodning om aktindsigt, mens andre bad om længere svarfrist. I få kommuner var tallene allerede tilgængelige i deres database, men langt de fleste kommuner overskred fristen på de syv hverdage med op til fire uger.
Ved gennemgangen af aktindsigterne kan vi se, at mange kommuner har kontaktet de enkelte specialskoler for at indsamle tallene. Det tyder på, at kommunerne ikke i forvejen har haft et samlet overblik over antallet af magtanvendelser på deres specialskoler.
Jørn Vestergaard mener, at det er problematisk, at nogle kommuner ikke har tallene.
“Det er et udtryk for, at der ikke er etablerede rammer, der giver mulighed for, at man systematisk kan følge op på de tilfælde, hvor der har været konfliktsituationer. Man mangler simpelthen et overblik,” siger han.
En gennemgang af de gule kommuner, der har givet os aktindsigt, afslører også en markant variation i antallet af indberettede magtanvendelser. I det senest registrerede år spænder tallet fra 0 indberettede i Haderslev Kommune til 93,5 indberettede i Aarhus Kommune.
Københavns Kommune glemmer at følge egne regler
En af kommuner, der har afvist vores aktindsigtsanmodningen, er Københavns Kommune. I deres afgørelse skriver de, at det ikke er muligt at fremskaffe data om antallet af magtanvendelser på specialskolerne uden et væsentligt ressourceforbrug.
Dette undrer os, da det på Københavns Kommunes hjemmeside, BUFSOF-portalen, fremgår, at skolelederne årligt skal informere deres nærmeste overordnede om det samlede antal magtanvendelser på skolen eller institutionen. Flere kommuner og specialskoleledere har specifikt henvist til nedenstående formulering på BUFSOF-portalen som grundlag for deres egen praksis.
Vi sender derfor en ny besked til Københavns Kommune. Vi spørger, om det skal forstås sådan, at kommunen ikke har en opgørelse over antallet af magtanvendelser på specialskolerne, på trods af vejledningen på deres egen hjemmeside.
I et skriftligt svar bekræfter Københavns Kommune, at de ikke centralt laver en opgørelse over det årlige antal magtanvendelser på kommunens specialskoler. De skriver, at de tidligere har haft ambitionen om at lave en central opgørelse, men at det har vist sig at være for vanskeligt at skaffe valide data.
I kølvandet på vores henvendelse har København Kommune fjernet punktet om årlige indberetninger på deres hjemmeside.
Ikke alle kommuner har givet aktindsigt
Københavns Kommune skriver sig derfor ind i statistikken over kommuner, der har afvist vores anmodning om aktindsigt. Vi har i alt modtaget 11 afslag fra kommuner med specialskoler. De pågældende kommuner er.
Ballerup, Hillerød, København, Varde, Aabenraa, Hedensted, Randers, Silkeborg, Skive og Aalborg.
Vi har desuden ikke modtaget svar fra Syddjurs Kommune, trods flere opfølgende mails og opkald. Vi regner derfor dette med som et afslag.
Ifølge kommunerne er den primære årsag til afslagene, at det ville være for omfattende at fremskaffe alle nødvendige data. Da de ikke har en central opgørelse, vil de være nødt til at gennemgå alle elevmapper på deres specialskoler. Kommunerne vurderer, at dette vil kræve så meget tid, at de har ret til at afvise anmodningen på den baggrund.
En stor del af de imødekomne aktindsigter kommer fra kommuner, der heller ikke har en central opgørelse. Disse kommuner har dog vurderet, at det ikke ville udgøre en uhensigtsmæssig arbejdsbyrde at fremskaffe dataene.
Det undrer Miguel Svane, leder af Specialskolerne i Nyborg Kommune og formand for Faglig Klub for specialskoleledere.
“Det kommer bag på mig, at skolerne ikke som sådan er i stand til at tælle op på antallet af magtanvendelser. Hvis de enkelte magtanvendelser bliver registeret, så burde det ikke tage meget mere end en sekretærarbejdsdag at tælle op,” siger han.
Magtanvendelse er en nødløsning
Tore Kargo, der er uddannet socialpædagog og chefkonsulent i Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, kan se problematikken fra begge sider.
“Det er ikke rart at være i en situation, hvor man bliver nødt til at tage fat i nogen, og bruge en eller anden form for magt. Det er ikke godt i en relation, og det er ikke gunstigt at være i et magtforhold, hvor det er noget, der handler om styrke,” siger han.
Børn reagerer forskelligt på en magtanvendelse. Tore Kargo fortæller, at nogle børn bliver mere vrede, udadreagerende og hidsige, mens andre forventer, at en voksen hjælper dem ud af den situation, de er i. Han beskriver det som en redningsbåd, man giver barnet, når den voksne tager ansvar.
Ifølge ham er fysiske magtanvendelser sjældent med til at løse noget – kun en akut farlig eller truende situation kan afhjælpes.
“Man vil jo allerhelst lykkes i relationen ved at tale med hinanden,” siger han.
Svært at klage
Vi har talt med en mor til dreng, der tidligere har gået på en specialskole. Hun fortæller om en voldsom magtanvendelse, som hun ville klage over. Det var svært at få skolen til at lave indberetningen, hvilket trak deres klage i langdrag.
“Det er dybt grotesk, at man kan få lov til at tage ansvar for børn, uden at der er nogen, der kan stilles til ansvar,” siger hun.
De manglende indberetninger af magtanvendelser på hendes søn har påvirket ham i tiden efter.
“Det har taget ham mange år at genopbygge en tillid til voksne mennesker, samt en tro på at det her med at gå i skole, det faktisk også er okay.”
Hun mener, at det havde gjort en stor forskel, hvis magtanvendelserne var blevet indberettet, så der formentligt var igangsat nogle tilsyn og procedurer. Det er hun overbevist om, at indberetningerne havde medført.
Moren har valgt at være anonym af hensyn til hendes søn. Vi er bekendte med deres navne og den specifikke skole.
Tredje del af af Leas dagbog
Klokken er 12, og jeg har resten af dagen i 0. klasse. Her er en dreng, Carl, som er meget impulsiv. Han reagerer sjældent hensigtsmæssigt overfor de andre børn. Jeg er derfor meget opmærksom på ham, da han kommer løbende ud fra sit rum i retningen af de andre børns rum. Carl skriger og kalder på de andre børn. Når han løber ind til de andre på den måde, plejer han ofte at ødelægge deres ting, rive dem i håret og eller skrige dem i hovedet. Derfor vælger jeg at løbe efter ham. Da jeg får fat i ham, bliver jeg nødt til at fastholde ham. Han skriger og råber: “hvorfor må jeg aldrig være sammen med de andre børn?” – hvilket han godt må. Det er bare nødt til at være med opsyn og under de rigtige rammer. Men hans følelse af at være afskærmet i dette øjeblik er helt reel, og jeg får dårlig samvittighed, over at være nødsaget til at holde ham fra dem. Jeg tilbyder et alternativ til hans ønske om leg med de andre. I denne situation er jeg alene med én anden kollega. Der er ikke andet personale til at dække mig, og jeg kan derfor ikke bare gå, da vi er nødt til at være to voksne til stede.
Lovændring på vej?
En af de organisationer, som kæmper for en lovændring på området, er BUPL, der er en fagforening for pædagoger. De har de seneste år haft et øget fokus på folkeskoleloven, der ifølge dem ikke er tilstrækkelig.
”Der er meget uklare regler, og de uklare regler har alvorlige konsekvenser for både børnene og medarbejderne,” siger Johnny Gaardsdal, der er faglig sekretær og forretningsudvalgsmedlem i BUPL.
Han mener, at uklarheden skaber et tabu, som hæmmer dialogen og muligheden for at lære af hændelserne. Udover en ændring i loven, der gør det lovpligtigt at indberette magtanvendelser, mener BUPL også, at lovgrundlaget skal tydeliggøre, hvornår og hvordan fysisk magt må anvendes.
”Vi har brug for en klar definition på, hvad en magtanvendelse er. Som det er lige nu, er der ingen klar definition på området, hverken på skole eller dagtilbudsområdet,” siger Johnny Gaardsdal.
Han pointerer, at den manglende klarhed skaber et utrygt arbejdsmiljø for de ansatte.
Foto: Julie Kærgaard Nyrup
Miguel Svane, der er formand for faglig klub for specialskoleledere, er enig i, at loven med fordel kan ændres.
”Man kunne sagtens lave en stykparagraf, hvor bør skiftes ud med skal for specialskolerne. Jeg tror, at alle specialskoleledere vil blive stærkt hjulpet af en tydeligere lovgivning på området,” siger Miguel Svane.
Til daglig arbejder Miguel Svane som specialskoleleder på Nyborg Heldagsskole og Rævebakkeskolen. Her kalder man en indberetning for en registrering. Han mener, at det næsten er praksis på alle specialskoler, at man registrer en magtanvendelse og evaluerer forløbet, for at undgå lignende hændelser. Miguel Svane mener, at der er bred konsensus om, at registrering af magtanvendelser skaber grundlag for en god, pædagogisk evaluering.
”Det handler om at registrere med henblik på, var det i orden? Hvad kan vi gøre næste gang, for at undgå en lignende situation?” siger han.
“Man burde have indberettet det der”
Som tidligere nævnt blev næsten halvdelen af magtanvendelserne den seneste måned ikke indberettet ifølge vores undersøgelse. Over halvdelen af de ikke indberettede hændelser tilhører magtanvendelsestypen ”fastholdelse” eller ”nødværge”, som primært vil vurderes jf. Straffelovens §14 om nødret og nødværge. I mere end 60 procent af tilfældene, var eleven enten til fare for sig selv eller andre.
I praksis kan en føring for eksempel være, at en pædagog placerer en hånd på barnets skulder, og guider dem et andet sted hen. Fastholdelse er en mere voldsom fysisk indgriben, hvor man begrænser barnets bevægelighed. Nødværge bruges til at stoppe en potentiel fare for skade på andre børn, personale eller genstande. Et eksempel kan være, at et barn kaster sko efter andre. Så kan det være nødvendigt at flytte barnet, tage skoen ud af dets hænder og lignende.
Da vi fremlægger disse data for Miguel Svane, bliver han meget overrasket over, at magtanvendelser af karakteren ‘nødværge’ og ‘fastholdelse’ ikke altid bliver indberettet.
”Specialskoleområdet bliver simpelthen nødt til at have styr på sådanne situationer. Man burde have indberettet det der, det bliver jeg nødt til at sige” siger Miguel Svane.
Han fortæller, at hvis det var specialskoler under hans ansvar, havde det fået ham op ad stolen.
”Det er i hvert fald ikke den vej, vi skal gå. Vi skal gå den anden vej som specialskoler. Vi bør (med den nuværende lovgivning, red.) have de ressourcemæssige og de pædagogiske muskler til at kunne arbejde med det her,” siger han.
Miguel Svane understreger, at de bliver nødt til at have overordnet styr på sådanne data. Han anerkender, at det i sidste ende er lederens ansvar, at magtanvendelserne bliver indberettet.
”Jeg synes, det er vores ansvar, og vi skal selvfølgelig tage det her alvorligt, både for at evaluere pædagogiske tiltag og for at evaluere medarbejdernes psykiske og fysiske arbejdsmiljø,” siger han.
Han mener, at et lovkrav på området kombineret med en forvaltningsmæssig opbakning til hjælpeværktøjer og dataværktøjer vil hjælpe.
“Det vil være ideelt, hvis vi fik en mere ensartet registrering, og vi specialskoleledere fik noget forvaltningsmæssig hjælp til, hvordan vi gemmer, opsummerer og indsamler data og har dialog med forvaltningen om disse data,” siger Miguel Svane.
Vi har forsøgt at få en repræsentant fra KL i tale for at forlægge dem vores indsamlede data. Vi ville høre deres perspektiv på kommunernes og forvaltningernes ansvar i denne sag, og om den nuværende lovgivning er tilstrækkelig. KL har ikke ville stille op til et interview.
Kristine Plougsgaard, souschef i KL’s kontor for Børn, Unge og Folkeskole, skriver dog i et skriftligt svar:
”Det er kommunernes opgave at føre tilsyn med specialskoler, og derfor har kommunerne også ansvar for at følge den gældende lovgivning på området. I kommunerne kan der være forskellige måder, hvorpå tilsynet udmøntes, hvilket kan føre til forskellige praksisser. KL ønsker, at kommunerne har muligheden for at føre tilsynet på den måde, der bedst udnytter de tilgængelige ressourcer i den enkelte kommune.”
Om alle 71 kommuner, der har specialskole(r) fører tilsyn på området står ikke klart, men vores aktindsigt giver et indblik i, at langt de færreste kommuner har et overblik over antallet af magtanvendelser på specialskolerne rundt om i landet. Derfor mener Jørn Vestergaard, at det med den nuværende lovgivning vil gøre det svært for kommunerne reelt at føre tilsyn.
Fjerde del af af Leas dagbog
Det er nu en halv time senere, og klokken er 12:30. Carl og jeg leger på hans rum, men han leger voldsomt og er impulsiv. Jeg vælger at sætte mig op ad døren inde hos ham, imens vi leger. Jeg skal være sikker på, at han ikke løber ud. Min erfaring er, at han godt kan finde på at løbe ud midt i en leg for at ødelægge tingene i fællesrummet, hive kasserne med legetøj ned fra reoler, kaste med tuscher og sakse, osv. Det kan potentielt være en farlig situation for de andre børn. Derfor vælger jeg at spærre døren for ham under legen. Da vi jo er alene, kan jeg ikke bare gå i en halv time, for at indberette magtanvendelsen. Carl er impulsiv og udadreagerende, og der er ikke andet personale til at tage min plads. Derfor bliver jeg med Carl og får endnu en gang ikke mulighed for at notere magtanvendelsen.
Er der ny lovgivning på vej?
Gennem artiklen har vi fået tydeliggjort, at næsten alle parter ønsker en lovændring. KL er som de eneste kritiske overfor, om der i fremtiden skal føres tilsyn og indsamle data fra specialskolerne.
Vi har forsøgt at tale med flere af partierne på Christiansborg for at høre, hvordan de forholder sig til lovgivningen. Desværre har ingen fra børne- og undervisningsudvalget ønsket at udtale sig om sagen. Vi har også forgæves forsøgt at komme i dialog med partiernes pressekontakt, med ingen har vendt tilbage.
Spørger man Jørn Vestergaard, vil en ændret lovgivning både beskytte børnene og de ansatte. Han anerkender, at det vil kræve ekstra ressourcer ude på specialskolerne.
Men som Miguel Svane tidligere påpegede, er det et ressourcespørgsmål, som lederen på den enkelte specialskole må få til at gå op.
Faktum er dog, at 61% af respondenterne i vores spørgeskemaundersøgelse, påpeger tid som den væsentligste faktor for, at de ikke indberetter alle magtanvendelser. Netop tiden brugt per indberetning er varierende, hvilket er tydeligt i den indsamlede data.
Selvom tidsforbruget kan variere, understreger Miguel Svane, at lederne ved en lovændring skal prioritere tiden, så det bliver muligt at indberette magtanvendelser i det daglige arbejde. Hos ham er det allerede et skal.
Femte del af af Leas dagbog
Klokken er 15:00 og skoledagen er ved at være slut for Carl. Han skal snart med bussen hjem. Et par af de andre børn er på vej ud for at tage sko på, og Carl vil med dem ud i garderoben. Jeg giver ham lov, men laver en aftale med ham om, at han skal gøre det stille og roligt og passe på de andre børn. Det lover han mig, men da vi kommer ud i garderoben, kaster han sine gummistøvler bagud. De rammer et andet barn i hovedet. Jeg beder Carl om at gå tilbage til sit rum, men han bliver meget udadreagerende. Jeg vurderer, at han er ved at blive til fare for de andre børn. Derfor tager jeg ham i hånden med et fast greb og trækker ham tilbage til sit rum. Jeg er stadig alene med Carl. Vi ikke er nok personale til, at jeg kan gå fra Carl. Endnu en gang kan det ikke lade sig gøre for mig at indberette.